Den Onde Strisser kigger Berlingske.dk’s Ølcast nærmere i sømmene…

Efter at have omtalt den indholdsmæssige side af Berlingske.dk’s første podcast positivt, kan jeg desværre ikke sige det samme om teknikken.

  • Afsnit 1 fylder 22.924.016 bytes, men i RSS filens ‘enclosure’ tag er længden angivet til 44.640.256 bytes. Hvorfor nu det?
  • Første afsnit fylder 22 Mb, hvilket er ALT for meget for 16 minutters tale plus en smule intro-musik. Istedet for en bitrate på 192 kbps kunne man sagtens have udsendt podcasten i f.eks. 64 kbps mono. Dels fordi det går hurtigere at overføre (selv på en 512 kbit DSL ville det være rart at kunne klippe to trediedele af download tiden), dels fordi der stadig er mange derude med 128 Mb lagerplads MP3 afspillere. Jeg ser dagligt folk med lav-kapacitets MP3 afspillere. Og så er 22 Mb altså et groft indhug i pladsen. Bevares, mængden af iPod hovedtelefoner i bybilledet er blevet meget større over de sidste 6-12 måneder - men derfor er der jo ingen grund til at udsende podcasts i højere opløsning end nødvendigt. =)
    Det handler dog ikke om død og pine at klemme kildematerialet ned i den mindste bitrate ens mp3-encoder tillader, men derimod om vælge en bitrate der passer til det man vil publicere. Den slags kan man skrive hele afhandlinger om, men en god tommelfingerregel er 96-128 Kbps/44.1 KHz stereo for podcasts hvor musik er hovedattraktionen, og 64 Kbps/44.1 Khz mono hvis det er talen der er i højsædet.
  • Der mangler ID3 tags i filen.
    Dette er den klassiske podcasting-fejl, og min helt store kæphest. Manglende ID3 tags ses typisk i situationer hvor producenten sidder ved sin computer og lytter til podcasts direkte fra et website. Men nu er det skønne ved podcasts jo at man kan tage dem med på farten. Og så er det altså helt anderledes svært at at navigere sig frem til en given udsendelse på en MP3 afspiller. Og så er vi igen tilbage ved en af mine grundholdninger; som podcastere er det vores ansvar at gøre det let for lytteren.
  • (Dette er ikke Berlingskes skyld, ihvertfald ikke direkte) De danske tegn i feedets tag får Juice Receiver til at fejle. Filen bliver downloadet som den skal, men bliver aldrig tilføjet til iTunes. Hvis man ikke er opmærksom kan man derfor risikere at gå glip af nye afsnit af podcasten. (Flere af DR og Podheads podcasts har samme ‘problem’.)

Comments are closed.