[ indsæt smart navn her ]

“Hvis du sidder og lytter til programmet nu og tænker ‘Det var da et usandsynligt godt program jeg lige har siddet og hørt i radioen’, så kan man jo få et resumé af programmet. Det er jo det man kalder en podcast.”

Sådan starter P3’s De Sorte Spejdere, alias Anders Lund Madsen og Anders Breinholt’s forklaring på hvad podcasting er for en størrelse. Så tror da pokker at mange går rundt med den fejlopfattelse at podcasting ene og alene er genudsendelser af DR’s programmer. Og det er en skam, for podcasting er også meget mere end det.

Senere får de to herrer selskab af en af statsradiofoniens teknikere, som forsøger at forklare hvordan man abonnerer på podcasts i f.eks. iTunes. Resultatet er en særdeles upædagogisk forklaring der bl.a. involverer copy/paste af RSS stien. Studieværterne ender da også med at give fortabt, og Anders Lund Madsen konkluderer at den letteste løsning må være:

“Find et medlem af din familie som er under 20 år, sig ‘Hvad gør jeg?’, træd et skridt tilbage, og så har du den i løbet af fem minutter.”

Den forklaring man burde have givet kunne f.eks. have lydt sådan her:

1. Hent iTunes fra apple.dk/itunes
2. Gå ind på http://DR.dk/podcast
3. Klik på “De Sorte Spejdere” linket nederst på siden.
4. Klik på “iTunes” knappen.

Udsendelsen med de to spejderdrenge kan downloades her. Løjerne begynder ca. 13 minutter inde i programmet.

For godt en times tid siden (klokken 22:03 for at være helt nøjagtig) tikkede der en besked ind på min mobiltelefon om at nu havde New Media Days ‘06 kåret vinderen af ‘Årets Nye Medie’. Podhead.dk var blandt de nominerede, men det blev ikke dem der trak stikket hjem.

Lidt ærgeligt for den danske podcasting scene. Rigtigt mange mennesker ser nemlig podcasting som årets medie - så måske har Podhead drengene bare ikke været gode nok til at sælge varen.

Men måske er den manglende placering på sejrsskamlen også en indikation af at podcast mediet, på trods af et spirende netværk og en livlig amatørpodcast scene, stadig har det store folkelige gennembrud til gode herhjemme. Alt for mange tror stadig at podcasting er det samme som DR’s genudsendte radioprogrammer (tidligere på dagen hørte jeg sågar en af dansk journalistiks store profiler udtale at DR var først ude med podcasts herhjemme - jeg vælger dog at tro at han mente at DR var det første traditionelle mediehus der podcastede.)

Tidligere på året blev Henrik Heide fra DR Interaktiv interviewet til Karin Høghs glimrende ‘Podjournalen’ podcast. En af de ting man kunne høre dengang var at DR har indgået en aftale med KODA (som varetager komponisterne og sangskrivernes rettigheder) om at kunne podcaste DR’s programmer såfremt de ikke indeholdt over 49% musik (dvs. at musikken ikke er det bærenende element i udsendelsen). Men en ting er at have en aftale med KODA - man skal nemlig også have en aftale med IFPI (dvs. pladeselskaberne og de udøvende kunstnere.), og det havde man ikke fået forhandlet igennem da interviewet blev lavet i August 2006.

Det har man så nu.

DR har indgået en aftale med IFPI, pladeselskabernes brancheorganisation, som sikrer DR rettigheder til at kunne lægge programmer med cd-musik på nettet on demand, samt til at gøre programmerne tilgængelige for brugerne via podcast.Der har tidligere været en række begrænsninger på programmer, hvor der indgår musik, men DR og IFPI er blevet enige om en aftale, der tilgodeser begge parter - og dermed brugerne.

Det bliver spændende at se hvad DR bruger de nye muligheder til. For mit eget vedkommende bliver jeg først rigtigt glad den dag DR begynder at podcaste Klubværelset, så jeg slipper for at rippe den streamede udgave til en MP3 fil som kan lyttes på vej til arbejde.

Opdatering: Ifølge DR’s Podcast-redaktør Kristoffer Friis begynder DR at podcaste Klubværelset fra uge 43.

I Canada har musik udgiverne bedt Copyright Board of Canada om at tage stilling til et udkast til en række betingelser for online salg af musik i landet. Blandt andet hedder det sig at:

“an online music service shall use all technical and other means available to it to ensure that reproductions made by a user are exclusively for that user’s private use.”

Oversat: man vil gøre det obligatorisk at kopisikre musik-downloads.

Dvs. at tjenester som Magnatune og eMusic (som leverer musikken i godt gammeldags MP3 format) ikke vil kunne komme ind på det Canadiske marked, med mindre de indfører DRM - og dermed tager større hensyn til indholds-leverandørerne end til de forbrugere der bliver stavnsbundet til bestemte operativ systemer eller musik-afspillere.

Man kan kun håbe på at forslaget ikke bliver vedtaget.

Under overskriften “DVD-Jon på vej med iPod-knækker” skriver Computerworld.dk i dag om hvordan Double Twist (hvor Jon Lech Johansen er ansat) er på vej med “et stykke software, som får en iPod til at kunne spille DRM-beskyttet musik, der er købt andre steder end i Apples musik-butik, iTunes.”

Og det ville da være en dejlig nyhed. Hvis den var sand. Men jeg undrer mig nu, for Computerworld’s kilde er nemlig søsterorganisationen Macworld.se (begge medier er en del af IDG koncernen), som igen har baseret sin artikel på et indlæg på GigaOM.com.

GigaOM’s historie læste jeg i går, og den fortæller at DoubleTwist har reverse-engineeret Apples “Fairplay DRM”, og vil licensere denne teknologi til andre online musiktjenester. Der er altså ikke tale om at DoubleTwist vil bryde de andre tjenesters DRM, men at andre tjenester vil få muligheden for at tilbyde musik der kan afspilles på Apples iPod.

Og det er den historie Macworld/Computerworld burde have skrevet.

Nu foretrækker Apple (af indlysende grunde) at folk fylder deres iPods op med musik fra iTunes Music Store, så man kan næppe forvente at drengene i Cupertino vil ignorere DoubleTwist - på trods af muligheden for at iPod salget vil stige endnu mere. Og Apple har prøvet det før. Tilbage i 2004 lancerede Real Networks en tilsvarende teknologi der gjorde det muligt at afspille musik købt i Real’s musikbutik på Apples iPod. Dengang blev Real frosset ude med efterfølgende iPod firmware opdateringer, og lur mig om ikke Apple vil gøre noget lignende igen.

Jeg har tidligere agiteret for at prisen på musikdownloads i højere grad bør afspejle forskellen i lydkvalitet mellem et musikdownload, og den lyd der ligger på en CD. De fleste online tjenester tager i dag et sted mellem 8 og 10 kr per nummer, og til den pris forventer undertegnede altså mere end iTunes’ 128 kbps AAC eller andres 128-192 kbps WMA encoding.

Bilka kører i disse dage noget af en prisbasker kampagne idet musikken i deres online butik kan erhverves for den nette sum af 2.95 kr pr nummer, eller 29.95 for et helt album. Til den pris har jeg væsentligt lettere ved at tolerere den ringere lydkvalitet (og DRM’en, og at man skal bruge Windows for at afspille/brænde) - for til lige under 3 kroner pr nummer vil man kunne bruge de musikdownloads til at finde ud af om der er tale om et album der er værd at eje på CD i fuld kvalitet.

Det er naturligvis et marketings-stunt som skal gøre kunderne så glade for Bilkas Musikbutik at de forhåbentligt bliver hængende når prisen kommer tilbage på det normale niveau mandag den 9. oktober.

Tilbage står så spørgsmålet om lavere priser giver et større salg. Og det må man sige det har gjort - Bilkas online musiksalg er, ifølge Comon.dk, ti-doblet i kampagne perioden.

Tak for din konstruktive kritik af et af mine tidligere indlæg her på sitet. Det glæder mig at min lille net-baserede sæbekasse kan tiltrække tilhørere som dig.

Hvis jeg stadig har din opmærksomhed vil jeg gerne knytte et par kommentarer til en af de ting du skriver - nemlig at jeg “næppe er den helt store fan af pladebranchen”. Det er jeg så ikke helt enig med dig i, hvilket min bugnende CD samling da forhåbentlig også peger i retning af. Men når det så er sagt, så har jeg også været en større fan end jeg er lige nu.

Mit problem med store dele af branchen, er at DRM’ens indtog er meget mere end en teknisk foranstaltning til forhindring af ulovlig kopiering af CD’ere. Introduktionen af DRM signalerer nemlig også et holdningsskift til forbrugerne. Som lignelsen om Grisen og Kassen på smukkeste vis illustrerer, har man ikke længere tillid til sine kunder.

Som forbruger vælger jeg derfor at lade min holdning til DRM’et musik komme til udtryk ved en boycott af disse varer, hvad enten vi taler i form af lovlige downloads eller fysiske CD’ere. Især sidstnævnte har givetvis kostet mig mange gode lytteoplevelser - for finder jeg en CD mærket med “CopyControl” logoet, ryger den tilbage på hylden. Uanset hvor meget jeg holder af kunstneren.

Heldigvis er der masser af kunstnere, pladeselskaber, distributører og online tjenester som forstår at tillidsforholdet til forbrugeren er en mulighed, og ikke en trussel. Det er i den sammenhæng tankevækkende at at verdens næststørste onlinetjeneste - eMusic.com - har vokset sig til stor og stærk på trods af at man leverer musikken i godt gammeldags ubeskyttet MP3 format.

På den anden side - hvis historien har lært os noget er det at under meteorstormens rasen vil det være de forandrings-parate organismer der overlever, mens de dinosaurer der ufortrødent trasker videre i samme retning vil dø ud i det lange løb.

Den 11. og 12. Oktober løber New Media Days ‘06 af stabelen i Øksnehallen i København. Til den slags komsammener er det jo moderne at uddele rygklap og tilhørende priser, og denne gang er heller ingen undtagelse - for her uddeles prisen for ‘Årets nye medie’.

Blandt de nominerede finder vi ingen ringere end podhead.dk.

Det er naturligvis glædeligt at der endelig kommer noget mere fokus på den danske podcast scene. Og på trods af at podheads forretningsmodel og aktivitetsniveau ikke er lige populær hos alle danske podcastere (heriblandt undertegnede), ønsker jeg dem held og lykke med at få trofæet med hjem. Uanset om de vinder prisen eller ej, kan man håbe at der vil komme mere liv på sitet som følge af nomineringen og den omtale der (forhåbentligt) følger med.