Er podcasts noget man betaler for?

Et par eksempler på kommercialisering af podcast-bølgen er Anders “Anden” Matthesens AndCast (hvor man downloader MP3 filer pr håndkraft efter at have betalt 20 kroner for en download-kode via SMS) og sæson 2 og 3 af Ricky Gervais “podcast” (som skulle købes på iTunes butikken). Ingen af delene er meget anderledes end når du køber en sang fra TDC Musik og lægger den over på din musikafspiller. Der er ingen form for automatisk download af nye afsnit indblandet, og ingen af delene kan kaldes podcasting - med mindre man spørger Computerworld.

De rigtige podcasts der har en betalingsmodel findes derimod oftest i en gratis udgave og en betalings-ditto, hvor man som lytter tilbydes en ekstra værdi mod betaling.

Betalings-abonnementet håndteres på samme måde som vi kender det fra gratis podcasts. Istedet at abonnere på et offentligt tilgængeligt feed, får du her tilsendt et personligt link som du tilføjer til din podcast-aggregator eller RSS læser.

På det tekniske plan er det lige så let (eller svært, om man vil) at abonnere på betalings-podcasts som på de gratis podcasts. Men hvorfor så tegne et betalings-abonnement hvis du alligevel bare kan få podcasten i en gratis udgave? Lad os se på et par eksempler:

ScreenCastsOnline
Don McAllister fra Liverpool udgiver ScreenCastsOnline (SCO), som er instruksionsvideoer i brug af forskellige Macintosh programmer og web-applikationer.

Indholdsmæssigt er der et rimeligt stort overlap mellem gratis- og betalings-udgaverne af SCO, men betalende brugere får gerne lidt ekstra content med hver gang. Ca. en gang om måneden udkommer så en “extra members only” udsendelse - som navnet antyder distribueres denne udelukkende til betalende abonnenter.

Gratis-udgaven er en quicktime film med en opløsning på 640×360 pixels. Som betalende bruger kan man endvidere vælge mellem 960×540 eller 720p HighDef encodede udgaver. Og det gør en stor forskel når man skal læse skærmteksten på de programmer Don guider en igennem.

The Roadhouse
I Iowa City i det midt-vestlige USA sætter Tony Steidler-Dennison sig en gang om ugen foran mikrofonen og producerer en timelang musik-podcast med den bedste uafhængige blues. Det har han gjort hver eneste lørdag de sidste 93 uger.

I “premium” udgaven af The Roadhouse er de to ugentlige reklame-segmenter skåret væk, og bitraten er skruet op fra det gratis feeds 128 kbps til 160 kbps. Udsendelserne varer stadig ca. en time, så den tid der ikke går med reklamerne bruges istedet på at spille mere musik.

Alle de andre
Naturligvis er der også podcasts derude der kun findes i rene betalings udgaver. Jeg er fast overbevist om at den eneste grund til at jeg ikke har fundet dem, er at jeg ikke har ledt. Om de så lokker det betalende publikum til med gratis vareprøver eller et emnevalg der er så specialiseret at folk gladeligt betaler for et prøveabonnement skal jeg ikke kunne sige, men begge dele er oplagte muligheder.

… Både Don McAllister og Tony Steidler-Dennison har opdaget en mulighed for at give deres publikum lidt ekstra i bytte for en beskeden betaling. Og så er det op til dig selv om du vil spytte lidt penge i raslebøssen, og få den rare varme følelse indeni som det giver at støtte et godt initiativ.

Gør du det bliver værterne glade, og gør du det ikke - nå ja, så podcastede de jo nok alligevel. For det er svært at lade være.

Comments are closed.