Velkommen til 2007, DR
Så blev det fredag, og det plejer at betyde at den podcastede udgave af Harddisken automatisk dukker op i iTunes. Men ikke i dag.
Istedet får jeg nemlig en fejl-meddelse der siger:

Da det langt fra er første gang jeg oplever problemer af denne art med Harddiskens RSS feed hælder jeg mod den overbevisning at feedet ikke bliver automatisk opdateret af et stykke programkode, men at udsendelsens web-ansvarlige lægger programmet online og retter feedet til pr håndkraft. Hvis jeg har ret i den påstand burde websnedkeren i det mindste abonnere på podcast-udgaven så han/hun let kan checke om alt er som det skal være.
Men det var et sidespor - tilbage til det aktuelle problem.
Den opmærksomme læser har sikkert allerede lagt mærke til at den sidste del af filnavnet ser ud til at være på formen år+måned+dato. Men burde der så ikke stå “070106″? Og hvorfor gør der det ikke? Har DR ikke opdaget at vi skriver år 2007?
Den opmærksomme/snedige læser overvejer på nuværende tidspunkt om ikke filen ligger det rigtige sted med at det bare er feedet der linker til en forkert adresse, og taster derfor den adresse som udsendelsen *burde* ligge på ind i sin browser.
Men ak, lige lidt hjælper det. Også her får man en fejlmedelelse. “Nå”, tænker den rigtigt snedige læser, “hvis det er et menneske der har lagt MP3 filen online kan det være at han/hun er kommet til at lægge den i ‘2006′ mappen ved en fejl. Gad vide hvad der sker hvis jeg retter den sidste del af filnavnet til ‘/2006/hdpod_070106.mp3′ ?
Vupti! Så downloader udsendelsen endeligt.
Jeg havde egentligt tænkt mig at skrive alt det her på DR.dk/debat, men sådan skulle det heller ikke gå:

January 6th, 2007 at 1:33
Ups!