Det været både spændende og sjovt at give sit besyv med til den offentlige mening, fortrinsvis med indlæg om de digitale tåbeligheder vi støder på i hverdagen - med musikbranchens evne til at være sin egen største modstander i den tvivlsomme førerposition. Heldigvis har der også været plads til solstrålehistorier som anti-DRM børnebogen om Grisen og Kassen, og Weird Al Yankovic der ganske gratis lod os hente "Don't download this song".

En stor tak skal til alle dem der har været forbi og læse med. Også tak til de af jer der har efterladt kommentarer på de forskellige indlæg . Hvis nogen skulle savne mine skriblerier så check "ting der får dig til at tænke" kategorien her på siden. Især Medialoper og Digital Music Weblog (som desværre ikke længere opdateres) kan ikke anbefales nok.

Det er efterhånden mange år siden jeg sidst læste Douglas Adams hovedværk, men såvidt jeg husker det får vi aldrig at vide hvor delfinerne forsvinder hen, eller hvad de beskæftiger sig med da de når derhen. Men jeg kan huske at jeg forestillede mig at de var draget videre til et fristed, hvor det ikke var nødvendigt at springe gennem ringe i bytte for godbidder eller klapsalver fra gennemrejsende turister. Og det kan man vel ikke bebrejde dem.

Farvel, og tak for fisk!

P.S.: De gamle indlæg bliver liggende lidt endnu. Men planen er at fjerne WordPress fra sitet på et eller andet tidspunkt. Så hvis der er noget du har overvejet at læse igen - så er det nu du skal gøre det.

Ja det her er så mit website (dvs. et af dem). I takt med at jeg er begyndt at blande mig mere i den offentlige debat fandt jeg det nærliggende at stille min egen sæbekasse op på nettet. På den måde skal f.eks. de etablerede medier ikke længere være ene om at kunne smide mine indlæg i skraldespanden uden så meget som at have læst dem. Envidere giver sitet her også plads til de historier som ikke nødvendigvis verserer i blogosfæren i forvejen.

Engang var mit syn på blogs, at det var sådan nogle indsøer på nettet hvor weltschmertzen flød op til overfladen i store porøse klumper. Der kunne man så læse om de seneste klynkerier fra vildt fremmede mennesker seneste kamp med dagligdagen. Om den påstand stadig holder for en stor del af blogosfærens vedkommende, skal jeg ikke gøre mig klog på - jeg kommer aldrig de steder. Forudindtaget? Måske! Ligeglad? Også i den grad!

Nogle af de mennesker jeg kender fra det virkelige liv har offentliggjort deres eskapader og tanker via weblogs. Og jeg syntes nu engang det er mere spændende at læse om hvad der foregår inde i hovedet på folk jeg kender, end at læse en eller anden tilfældig persons tilfældige tanker om tilfældige ting. For at andre ikke skal belemres med min privat-snak lægger jeg heller ikke personlige kommentarer på vennernes blogs. Istedet griber jeg knoglen/e-mail/instant messenger og taler direkte til folk.

Derfor er er denne blog klinisk renset for privatliv. Velkommen til.