Hvorfor du ikke skal købe musik online
Jeg elsker musik. Alle slags musik. Min 15 Gb iPod er fyldt til randen, og jeg elsker at gå på opdagelse indenfor alle musikgenrer. Så når en god kammerat fortæller mig at jeg bare skal se at få købt Dr. Johns "Duke Elegant" fra 1996 bliver jeg rigtig godt gammeldags nysgerrig. Især fordi at bortset fra et enkelt nummer på Blues Brothers 2000 soundtracket kender jeg intet til mandens produktion. Så hvad gør man så når man sidder på kontoret med 7 timer til fyraften, og en ubændig trang til at udvide sin horisont lige nu og her?
Ud på nettet, og af sted til iTunes Music Store. Hvad enten man har en iPod eller ej er det nemlig et glimrende sted at test-lytte, da der er 30 sekunders klip af alt hvad de har på hylderne. Og vupti - der er pladen. For den usle sum af 84 kr kan jeg få en digital kopi udleveret med det samme. Jeg lytter til coveret af Duke Ellingtons "It don't mean a thing (if it ain't got got that swing)" (link kræver iTunes) og er med det samme overbevist at jeg bare skal eje den plade.
Men jeg trykker ikke på den tillokkende "køb" knap.
Og det er der to grunde til. Dels fordi iTunes butikken bruger DRM til at fastlåse mine muligheder for at bruge musikken som jeg vil. Jeg kan selvfølgelig komme uden om alle restriktionerne ved at brænde en CD, lige til at smide i bilstereoen, anlægget, eller en musik-afspiller der ikke kan spille DRM beskyttet musik.
Men det vil jeg heller ikke. Hvilket fører mig til grund nummer to - kvaliteten. Musikbutikkerne leverer nemlig varen i AAC eller WMA format med en lydkvalitet mellem 128 og 192 kilobit per sekund. Til sammenligning er lydkvaliteten på en almindelig CD på ca. 1400 kilobit per sekund. Der er altså mellem faktor 7 til 10 til forskel på det du får på en CD og det du køber på nettet. Til gengæld er prisen ikke tilsvarende lavere.
Hvis du syntes det ikke gør noget, så prøv at mase dine yndlingssko ned i en æske der er 10 gange end den de kom i. Enhver med et minimum af fantasi kan straks se at det kan ikke lade sig gøre. Som i eventyret må der hugges en hæl og klippes en tå for kunne få låget på plads. Men nu er det jo ikke de samme sko mere; dine fødder gør ondt allerede efter det første par skridt, og du er nødt til at vise dem fra en heldig vinkel for at andre ikke lige kan se forskel. Men forskellen er der.
Tænk over det næste gang du overvejer at købe en plade på nettet.
July 5th, 2006 - 11:52
Jeg er principielt enig i hvad du siger, men med en 192 kb/s AAC eller WMA er der ikke nogen forskel i lydkvalitet… Med mp3 er det lige nøjagtigt hørbart (for 20% af befolkningen eller noget).
Din analogi holder af bæ, eftersom lyden er 99% den samme.
July 5th, 2006 - 12:10
Analogien er ganske vist ikke så god, men pointen er – til dels.
Ja, lyden er komprimeret, men i forvejen er lyden på nye cd-udgivelser så ringe på grund af, at alt er skruet op så højt som muligt (når et nummer bliver spillet på radioen lyder “højt” “godt”.
Jeg er selv ganske følsom overfor artifakter i audio, og med AAC i 128Kb har jeg kun været ude for ét tilfælde, hvor der var fejl at høre i lyden (Kraftwerks nylige live-cd – men da jeg ikke har cden at sammenligne med kan jeg ikke være sikker på, at det ikke også var tilstede på kildematerialet). Derudover er der ganske vist også et let dynamiktab, men nu er det relativt sjældent, at jeg ligefrem sidder stille med det store hifi-anlæg og gode hørebøffer, så det generer mig egentlig ikke. Springet fra AAC -> CD er langt mindre end CD -> vinyl i mine ører. Med vinyl er dynamikken nemlig langt tydeligere – selv på mindre anlæg. Specielt hvis man har fat i en super sound single.
Til gengæld er WMA ret god til at dræbe dynamikken, så det kan høres – også i 192Kb. På den anden side kunne jeg heller ikke finde på at købe noget fra et sted med et så forbrugerfjendtligt DRM-system.
Når man ser på et album på iTunes kontra en cd i en forretning er der også to andre faktorer, som er værd at tage med i betragtningen – specielt ved nye udgivelser.
1. Man ved at DRMen ikke forhindrer en i at spille musikken på nogle cd-afspillere og den virker på den computer man har købt den på uden at man skal tænke videre over pjat med licenser og den slags.
2. Prisen er omkring halvdelen af, hvad man lægger i en forretning for en ny cd.
Når det er sagt, så køber jeg alt hvad jeg kan på Emusic, fordi slet ingen DRM er bedre end relativt ok DRM.
July 5th, 2006 - 12:15
Anal(ogien) holder da fint hvorimod din udtalelse om at lyden er 99% den samme er lidt tynd. Så hvis jeg giver dig en vodka tonic (en alkohol baseret drik for voksne) lavet i forholdet 99% tonic og 1% vodka så er det faktisk ok.
Prøv at være lidt mindre anal i dine udtalelser.
July 5th, 2006 - 12:18
Dennis: Det er jo en meget seriøs argumentation du der lægger for dagen. Men jeg vil alligevel forsøge at forklare dig lidt omkring virkeligheden og komprimeret lyd: En cd er som udgangspunkt en stor mængde samplinger af virkelighedens lydbølger komprimeret i mpeg1 format dvs allerede der har du fjernet dig fra udgangspunktet. Når du så komprimerer den hvad enten du bruger den ene eller den anden komprimering f.eks mp3, så tager du altså et på forhånd samplet og komprimeret signal og komprimerer det yderligere. En del af den sidste komprimering indebærer at de yderste marginaler af tonerne (høje som lave) fjernes og du mister altså en stor del af dynamikken.
Istedet for at snakke om at lyden er 99% det samme bør du snarere tale om et sted omkring 70%. Og ja, det er hørbart. Der er absolut ingen rimelighed i at betale mere end max 30 kr for et album i 192 kb/s da det ikke med den bedste vilje har noget som helst med udgangspunktet at gøre. Tag et digitalkamera og tag RAW billedet. Komprimer det derefter til 90% jpeg kvalitet og tag derefter dét og komprimer til 60%. Hvor meget er den sidste version af billedet værd i forhold til den første ?
/Mirland
July 5th, 2006 - 13:36
Et af de bedste eksempler på hvordan en musikdownload tjeneste skal være er: http://www.emusic.com. Jeg er ihvertfald ikke stødt på nogen der er bedre.
Fordi:
1. Den er billig (10 $ for 40 numre)
2. Pengene går til musikerne, ikke noget russisk mafiaforetagende, men ejet af pladeselskaberne selv.
3. Alle downloads er i vaskeægte old school MP3 kvalitet, 128+ ikke HIFI, men fint til MP3 afspilleren.
4. De har flere plader med Dr. John, bla. en liveplade fra Montreux, som er bedre end Duke elegant
5. Både windows og apple brugere kan være glade.
6. Ingen DRM, du kan brænde og lægge på MP3 afspilleren, lige så meget du vil, og iøvrigt gendownloade.
Okay, du kan ikke hente Madonna, rolling Stones og sådan noget. Til gengælde kan du hente så mange fede independent ting (jazz, rock, electronica) at det klart opvejer det. De ligger inde med over 1 mio. sange.
Jeg har brugt tjenesten i 1½ år, og er stadig glad for den.
July 5th, 2006 - 23:20
Jeg har været en tur forbi eMusic, da de havde en 50-free-songs prøveperiode. Men jeg kunne slet ikke bestemme mig til hvad jeg skulle hente, så det var lidt af en kamp at få brugt de 50 downloads inden prøveperioden udløb. Og det selvom jeg begrænsede mig til kun at kigge i deres omfangsrige blues sektion.
Måske det hænger med at jeg foretrækker at anskue albums som et samlet hele, og derfor ikke har lyst til at plukke enkelte numre ud af tilfældige albums – det er den slags jeg har diverse blues podcastere til. Men det blev dog til download af Doug Macleod’s “Dubb” album – som jeg blev så glad for at jeg senere købte CD’en.
Ideen om en månedlig kvote stressede mig også, så jeg egner mig nok bedre til en køb-hele-album-i-det-tempo-der-passer-mig løsning. Men eMusic’s priser ligger på et absolut fornuftigt niveau, og 192 kbps MP3 uden DRM er der ingen af de andre tjenester der kan konkurrere med.
Og så fandt jeg i øvrigt Dr. Johns “Duke Elegant” CD’en hos GUF Musik et par dage efter jeg skrev indlægget. Den var tilmed en femmer billgere end den DRM’ede udgave hos iTunes.