Fogedforbudsfanatikerne fortsætter

Nu har IFPI og APG trukket det første lod i deres fogedforbuds-lotteri til fordel for lidende danske kunstnere. Første internetudbyder i den varme stol er Tele2, der dog ikke har tænkt sig at falde til patten uden videre.

I den forbindelse har Danmarks svar på den Irakiske Informations-Minister IFPI/APG’s advokat Jakob Plesner gjort det igen - denne gang med kommentaren:

”Men oven på APG’s fogedforbudsbegæring mod Tele2, kan ingen længere være i tvivl om, at AllofMP3 er et ulovligt website.”

Det må være længe siden Hr. Plesner har gået i advokat-skole. Ihvertfald ser det ud til at han har glemt alt om grundprincippet om at være uskyldig indtil det modsatte er bevist. Men okay, så må man da håbe for APG at ingen finder på at begære fogedforbud mod dem - for efter deres egen forkvaklede logik vil det jo betyde at de er en ulovlig organisation.

Comments are closed.