[ indsæt smart navn her ]

Aftenen før Kazaa-indgår-forlig-og-bliver-en-lovlig-tjeneste historien brød ud i de europæiske medier sendte Karin Høgh mig et link til Wireds omtale af historien, og spurgte om det var noget jeg kunne finde på at skrive lidt om. Og det kan jeg da godt - det vil sige, jeg vil faktisk ikke kommentere Kazaa sagen, men derimod knytte et par kommentarer til fildeling sådan generelt. For selv om min sympati for APG/IFPI/RIAA kan ligge på et meget lille sted, mener jeg også at man skal støtte de udøvende kunstnere.

Jeg kan dog sagtens forstå dem der bruger fildelings-netværk som Kazaa som en lyttepost med ‘anmelder-eksemplarer’ af nye og gamle albums, hvor man henter, lytter, og gør op med sig selv om man vil eje et lovligt indkøbt eksemplar af pladen eller ej, og derefter SLETTER den ulovlige kopi. Det svarer jo til at låne en bog på biblioteket, læse den, og aflevere den igen 30 dage efter. Den kan slags nye kan jo ligefrem få os til at opdage nye ting - og det kan jo sætte skub i omsætningen. Ja, forfatterne og kunstnere risikerer også at salget af deres værker falder, men det er jo derfor de har et sikkerhedsnet i form af bibliotekspengene og blankmedieafgiften.

Men samtidig er jeg også realist nok til at vide at verden er fuld af mennesker der aldrig kunne drømme om at købe en CD eller DVD sålænge de kan bruge internettet som et globalt supermarked med ubemandede kasseapparater og permanent fem-fingers-udsalg. Dem forstår jeg til gengæld ikke. For hvis de en dag selv går ud og bliver professionelle musikere eller filmmagere, så lur mig om de er parate til at undvære lønchecken?

Hvis man have en pladesamling uden udgifter er der masser af kunstnere derude der forærer deres musik væk. Du hører dem ikke i radioen - men det bliver musikken absolut ikke ringere af.

This entry was posted on Sunday, July 30th, 2006 at 9:45 and is filed under Andet. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Responses are currently closed, but you can trackback from your own site.