Podhead.dk blev ikke ‘Årets Nye Medie’
For godt en times tid siden (klokken 22:03 for at være helt nøjagtig) tikkede der en besked ind på min mobiltelefon om at nu havde New Media Days ‘06 kåret vinderen af ‘Årets Nye Medie’. Podhead.dk var blandt de nominerede, men det blev ikke dem der trak stikket hjem.
Lidt ærgeligt for den danske podcasting scene. Rigtigt mange mennesker ser nemlig podcasting som årets medie - så måske har Podhead drengene bare ikke været gode nok til at sælge varen.
Men måske er den manglende placering på sejrsskamlen også en indikation af at podcast mediet, på trods af et spirende netværk og en livlig amatørpodcast scene, stadig har det store folkelige gennembrud til gode herhjemme. Alt for mange tror stadig at podcasting er det samme som DR’s genudsendte radioprogrammer (tidligere på dagen hørte jeg sågar en af dansk journalistiks store profiler udtale at DR var først ude med podcasts herhjemme - jeg vælger dog at tro at han mente at DR var det første traditionelle mediehus der podcastede.)
October 13th, 2006 at 8:33
Men vi blev da nummer 2 - og med en pæn føring over resten af feltet!
At DR vinder, når det på det nærmeste er deres eget arrangement, er jo ikke den store overraskelse…
Venlig hilsen
Marc
podhead.dk
October 13th, 2006 at 23:46
Jeg blev også en kende skuffet da jeg hørte at vinderen var fundet ved en SMS afstemning. På den anden side havde DR’s TV streaming nok også havnet øverst på sejrsskamlen hvis det havde været en jury der havde udpeget vinderen. Podcasting er stadig for besværligt til den almindelige bruger, og der ligger også et stort uddannelsesarbejde forude for at få folk til at forstå at podcasting ikke kun af genudsendelser af gamle DR programmer. Før de ting er på plads får vi næppe det store folkelige gennembrud, med hvad deraf følger af fokus og rygklapperi herhjemme.
Men tillykke med den flotte andenplads. Nu har i så et helt år til at vinde de danske amatør-podcasteres (og deres lytteres) hjerter, og klarer i den burde der være gode chancer for at komme først over målstregen til New Media Days ‘07.