[ indsæt smart navn her ]

Først forlangte Universal Music Group omkring $1 per solgt Zune musikafspiller. Grunden er, ifølge Universals CEO Doug Morris, at mp3-afspillere er spækket med piratkopieret musik. Derfor mente man det var rimeligt nok at få en del af indtægterne fra salget af Microsofts nye Zune-afspillere. I et anfald af hvad kun kan være momental sindsyge , imødekom Microsoft kravet. Det har givetvist hjulpet at Universal har raslet med sablen og antydet at Microsoft ellers ikke måtte forhandle selskabets musik i den nye “Zune Marketplace” onlinebutik.

Og nu mener Universal så at det er Apples tur til at spytte i kassen. Med det stigende antal mobiltelefoner der kan afspille MP3 filer kan man ikke undgå at spekulere på hvornår det bliver Nokias tur? Eller Samsungs, eller Sony-Ericssons.

Eller hvorfor ikke gå efter harddisk-fabrikanterne? Om nogen baner netop de da vejen for den illegale kopiering Doug Morris og hans slæng vil kompenseres for. Uanset om folk har piratkopier liggende eller ej. For teknikken giver dem jo muligheden for det.

Doug, min dreng, hvis du vil se hvordan en rigtig pirat ser ud – så kig i et spejl.

Et par eksempler på kommercialisering af podcast-bølgen er Anders “Anden” Matthesens AndCast (hvor man downloader MP3 filer pr håndkraft efter at have betalt 20 kroner for en download-kode via SMS) og sæson 2 og 3 af Ricky Gervais “podcast” (som skulle købes på iTunes butikken). Ingen af delene er meget anderledes end når du køber en sang fra TDC Musik og lægger den over på din musikafspiller. Der er ingen form for automatisk download af nye afsnit indblandet, og ingen af delene kan kaldes podcasting – med mindre man spørger Computerworld.

De rigtige podcasts der har en betalingsmodel findes derimod oftest i en gratis udgave og en betalings-ditto, hvor man som lytter tilbydes en ekstra værdi mod betaling.

Betalings-abonnementet håndteres på samme måde som vi kender det fra gratis podcasts. Istedet at abonnere på et offentligt tilgængeligt feed, får du her tilsendt et personligt link som du tilføjer til din podcast-aggregator eller RSS læser.

På det tekniske plan er det lige så let (eller svært, om man vil) at abonnere på betalings-podcasts som på de gratis podcasts. Men hvorfor så tegne et betalings-abonnement hvis du alligevel bare kan få podcasten i en gratis udgave? Lad os se på et par eksempler:

ScreenCastsOnline
Don McAllister fra Liverpool udgiver ScreenCastsOnline (SCO), som er instruksionsvideoer i brug af forskellige Macintosh programmer og web-applikationer.

Indholdsmæssigt er der et rimeligt stort overlap mellem gratis- og betalings-udgaverne af SCO, men betalende brugere får gerne lidt ekstra content med hver gang. Ca. en gang om måneden udkommer så en “extra members only” udsendelse – som navnet antyder distribueres denne udelukkende til betalende abonnenter.

Gratis-udgaven er en quicktime film med en opløsning på 640×360 pixels. Som betalende bruger kan man endvidere vælge mellem 960×540 eller 720p HighDef encodede udgaver. Og det gør en stor forskel når man skal læse skærmteksten på de programmer Don guider en igennem.

The Roadhouse
I Iowa City i det midt-vestlige USA sætter Tony Steidler-Dennison sig en gang om ugen foran mikrofonen og producerer en timelang musik-podcast med den bedste uafhængige blues. Det har han gjort hver eneste lørdag de sidste 93 uger.

I “premium” udgaven af The Roadhouse er de to ugentlige reklame-segmenter skåret væk, og bitraten er skruet op fra det gratis feeds 128 kbps til 160 kbps. Udsendelserne varer stadig ca. en time, så den tid der ikke går med reklamerne bruges istedet på at spille mere musik.

Alle de andre
Naturligvis er der også podcasts derude der kun findes i rene betalings udgaver. Jeg er fast overbevist om at den eneste grund til at jeg ikke har fundet dem, er at jeg ikke har ledt. Om de så lokker det betalende publikum til med gratis vareprøver eller et emnevalg der er så specialiseret at folk gladeligt betaler for et prøveabonnement skal jeg ikke kunne sige, men begge dele er oplagte muligheder.

… Både Don McAllister og Tony Steidler-Dennison har opdaget en mulighed for at give deres publikum lidt ekstra i bytte for en beskeden betaling. Og så er det op til dig selv om du vil spytte lidt penge i raslebøssen, og få den rare varme følelse indeni som det giver at støtte et godt initiativ.

Gør du det bliver værterne glade, og gør du det ikke – nå ja, så podcastede de jo nok alligevel. For det er svært at lade være.

Iceland: Twelve points

Fra marts 2007 sætter den Islandske regering momsen på musik ned fra 24.5% til 7% for at støtte landets musikindustri. Ifølge vores venner hos IFPI Island er Ungarn og Norge, med deres 25% moms, de eneste lande beskatter musik højere end Islændingene p.t. gør. Måske burde de have ringet til deres danske kolleger inden de sendte artiklen i trykken. Sidst jeg checkede efter var der nemlig 25% moms på alt hvad der ryger over disken her i landet.

Men altså, bortset fra mangelfuld research har islændingene fat i noget rigtigt. Ved at sætte momsen på musik ned, ansporer man forbrugerne til at købe mere musik. Større musiksalg er lig med med flere penge til kunstnere og pladeselskaber. Og det øgede salg gør at det regeringen taber på gyngerne, henter de ind igen på karrusellen.

Denmark: Zero Points

Med undtagelse af et spillested i Horsens er vi ikke meget for den slags tiltag herhjemme. Derimod syntes tendensen at være at det nationale musikliv bedst holdes i live ved hjælp af så mange afgifter som overhovedet muligt.

Seneste tiltag stammer fra Copy-Dan, der fra 1. december har indført en afgift på salg af hukommelses kort og USB-nøgler. Dels fordi salget af ‘løse medier’ (herunder blanke CD og DVD skiver) er ved at blive erstattet af et stadigt større salg af ‘indbyggede medier’ som hukommelseskort og USB-nøgler, men også fordi disse mediers stigende lagerkapacitet “gør det muligt at lagre store mængder musik og video” (citeret fra Copy-Dans artikel). Hvorvidt flash-baserede musikafspillere regnes som indbyggede medier fremgår ikke.

At den stigende mængde lagerkapacitet kan bruges til meget andet end lagring af piratkopieret musik er åbenbart ikke noget Copy-Dan kan tage sig af. Køber du f.eks. et 1 Gb SD-kort til dit nye digitalkamera, eller en USB-nøgle til at tage dokumenter eller portable applikationer med på farten efter 1. december skal du altså slippe en ekstra afgift til Copy-Dan. For nu har du jo muligheden for at rende rundt med ulovligt kopieret musik i lommen.

Hvis så bare blankmedie-afgiften legaliserede kopieringen ville der være mening med galskaben. Men det gør den ikke; den sikrer bare at du betaler til musikindustrien – igen og igen.

Opdatering: Thomas Würgler spidder absurditeten ved den nye afgift på sin blog.

For ca. en måneds tid siden blev Tele2, via et fogedforbud i Københavns Byret, pålagt at spærre for adgangen til den russiske musikbutik AllOfMP3.com. Dommen blev dog straks appeleret til landsretten, og de andre danske internetudbydere valgte at afvente den endelige afgørelse frem for at føje IFPI’s ønske om at censurere alt hvad der ikke passer ind i deres forældelde forretningsmodeller.

Men så vidt som til en appel-retsag kommer det desværre ikke. I går valgte Tele2 nemlig at kaste håndklædet i ringen og acceptere byrettens kendelse.

Og det er ikke kun Tele2 der går på knæ for IFPI. Ifølge Nyhedsavisen erkender telekommunikationsindustriens direktør Ib Tolstrup nemlig også at slaget om danskernes adgang til AllOfMP3 er tabt:

“Vi er principielt stadig imod, så derfor er det et knæfald. Men det er et nødvendigt knæfald, for chancen for at vinde sagen var for lille”

Så læn dig tilbage, og vent på at IFPI kræver at de andre udbydere indfører kinesiske tilstande og lukker for adgangen til sitet.

Det kan kun være et spørgsmål om tid…

Opdatering: Formodningen holdt stik – det var kun et spørgsmål om tid. Senere på dagen informerede først CyberCity og derefter TDC om at også de har tænkt sig at blokere for danskernes adgang til AllOfMP3. I begge tilfælde vil blokeringen ske på DNS-niveau, og vil derfor være lige så let at omgå som i Tele2’s tilfælde: en hurtig ændring af DNS opsætningen og der er hul igennem igen. Begærer IFPI mon fogedforbud mod OpenDNS nu?

I forbindelse med lanceringen af Zune musik-afspilleren har Universal Music Group og Microsoft lavet en aftale der betyder at Universal får omkring $1 per solgt enhed. Ellers ville Universal nemlig ikke give Microsoft lov til at sælge selskabets musik i Microsofts svar på iTunes Music Store.

Ikke alene tjener Universal penge hver gang Microsofts onlinebutik sælger en af deres udgivelser – nu får de så også en afgift pr. solgt Zune. Så selv hvis du ikke køber musik fra fra Universals kunstnere er du med til at betale selskabet. Ifølge en artikel på Billboard.com syntes Universal Music Group’s CEO Doug Morris dog at det er aldeles rimeligt:

“These devices are just repositories for stolen music, and they all know it,” UMG chairman/CEO Doug Morris says. “So it’s time to get paid for it.”

Hvad med dig – bryder du dig om at blive kaldt tyv af et firma der kræver betaling af dig uden at du bruger deres produkter ?

Ifølge Computerworlds Kim Stensdal har stand-up komiker, skuespiller, musiker, osv., osv. Anders “Anden” Matthesen nu også kastet sig over podcasting, med podcasten “AndCast”. Eller har han?

Springer man videre til Matthesens eget website bruges ordet ‘podcast’ nemlig slet ikke. Anden kalder selv sit nyeste påhit for et ‘radioshow’. Og det er en mere passende betegnelse, for der er nemlig ikke nogle af de elementer som forbindes med podcasts (som f.eks. RSS feeds og/eller Subscribe-in-iTunes links) med i billedet.

Til gengæld er der en ganske snedig måde at distribuere indhold mod betaling. Vil man hente udsendelserne skal man nemlig bestille dem via SMS. Herefter modtager man så en kode som giver adgang til at downloade udsendelsen fra Andens hjemmeside. Hele herligheden tager et øjeblik, koster den nette sum af 20 kroner, og efterlader en med en ganske almindelig MP3 fil på harddisken – lige til at lægge på mobiltelefonen, iPodden eller hvad man nu har i nærheden der kan afspille dette universelt anvendelige format. Ingen besværlig kopisikring og ingen lukkede formater. Sådan skal dét bare gøres.

Når Kim Stensdal så alligevel kalder det en podcast, må det bero på ren og skær begrebsforvirring. For ellers vil man jo kunne klistre betegnelsen på alle former for downloadbar lyd.

Nu kan man få Guds ord med på vejen som såkaldt “godcast” skriver DR i en pressemeddelelse den 7. november 2006. Hvis ens podcast-lytning er begrænset til DR’s udsendelser er det også rigtigt nok – men hører man til de der ikke nødvendigvis følger resten af flokken, har det længe været muligt at få religiøst indhold ned på sin harddisk og musikafspiller. Internationalt er fænomenet alt andet end nyt, men også herhjemme har man det sidste års tid kunnet lytte til det kristne budskab som podcast.

I oktober 2005 var de danske katolikker nemlig på banen med KatPod.dk, og siden da er det blevet til omkring halvandet hundrede udsendelser. Så når DR siger at ‘godcasting’ er et nyt fænomen herhjemme, er det altså ikke helt rigtigt.

Nogen må grave Moses’ stentavler frem og tilføje et 11. bud:

“Du må ikke tro at DR er de eneste danske podcastere.”