Universal til Apple: Betal hver gang i sælger en iPod
Først forlangte Universal Music Group omkring $1 per solgt Zune musikafspiller. Grunden er, ifølge Universals CEO Doug Morris, at mp3-afspillere er spækket med piratkopieret musik. Derfor mente man det var rimeligt nok at få en del af indtægterne fra salget af Microsofts nye Zune-afspillere. I et anfald af hvad kun kan være momental sindsyge , imødekom Microsoft kravet. Det har givetvist hjulpet at Universal har raslet med sablen og antydet at Microsoft ellers ikke måtte forhandle selskabets musik i den nye “Zune Marketplace” onlinebutik.
Og nu mener Universal så at det er Apples tur til at spytte i kassen. Med det stigende antal mobiltelefoner der kan afspille MP3 filer kan man ikke undgå at spekulere på hvornår det bliver Nokias tur? Eller Samsungs, eller Sony-Ericssons.
Eller hvorfor ikke gå efter harddisk-fabrikanterne? Om nogen baner netop de da vejen for den illegale kopiering Doug Morris og hans slæng vil kompenseres for. Uanset om folk har piratkopier liggende eller ej. For teknikken giver dem jo muligheden for det.
Doug, min dreng, hvis du vil se hvordan en rigtig pirat ser ud - så kig i et spejl.
December 8th, 2006 at 14:35
Piraterne er vel dem som stjæler fra andre og det gør ham Doug Morris vel?
Noget så åndssvagt har jeg da aldrig hørt før.
Så skal Ford og Ferrari osv. da også til at spytte i statskassen fordi folk kører for hurtigt…