Thomsens 5 bud om musik-indkøb
Ovre på Harddisken nye blog går snakken lystigt efter at Steve Jobs forleden offentliggjorde sine tanker om en DRM-løs fremtid. I en kommentar på bloggen skriver Henrik Moltke at han er træt af at skulle bruge tid på at fjerne DRM’en fra den musik han køber i iTunes butikken.
Det fik mig til at opstille nogle simple regler for mit eget musikforbrug.
- Hvis du ikke kan lide DRM så lad være med at købe DRM’et musik.
- Hvis du ikke kan downloade musikken lovligt i et åbent format, så køb CD’en.
- Hvis du syntes CD’en er for dyr, så vent til den havner på butikernes tilbudshylder.
- Hvis CD-coveret stempler dig som lovbryder allerede inden du har langet penge over disken (kig efter ‘Copy-Control’ logoet) så lad være med at købe CD’en.
- Hvis punkt 1-4 betyder at du ikke kan lytte til kunstneren, så lad være.
February 18th, 2007 at 22:54
Som musikelsker kan jeg slet ikke acceptere den liste du har opstillet. Især punkt 5 er helt utænkelig!
Jeg betaler gerne for min musik, men vil også kunne gøre med den, som det passer mig efter købet. (Det indebærer bl.a. at jeg vil have den liggende som mp3-filer på en af mine harddiske - Derfor er det optimalt hvis jeg kan købe musikken direkte i det format jeg foretrækker UDEN DRM og andre kopi-beskyttelses-tiltag!)
February 18th, 2007 at 23:54
Jamen så er vi jo fuldstændigt enige.
Jeg vil også have min musik i et åbent format som jeg kan gøre med hvad jeg vil - og naturligvis allerhelst i den bedst mulige kvalitet. Så hvis jeg ikke kan købe downloads i et åbent format (fra f.eks. eMusic eller Audio Lunchbox) så køber jeg CD’en - forudsat at den ikke er kopibeskyttet.
Derfor kan jeg ikke forstå hvordan folk (i dette tilfælde Henrik Moltke på Harddiskens blog) kan syntes at DRM er noget skidt samtidig med at han køber DRM’et musik. Hvis jeg ikke kan få musikken i et åbent format (hvad enten det er på CD eller pr download), så undværer jeg hellere. Og det er det min liste illustrerer.
Jeg tror du har læst min blogpost som et “hvis du ikke kan lide DRM så ti stille” indlæg. Og det er det *slet* ikke.
February 19th, 2007 at 19:44
Godt at vi er enige, men, når du skriver “…så undværer jeg hellere…”så hopper kæden altså af for mig! Jeg kan under ingen omstændigheder finde mig i at skulle undvære at kunne lytte til en bestemt kunstner på grund af DRM eller andre antikopierings tiltag. Hvis alle (som dig) sagde “…så undværer jeg hellere…”, så dør musikken jo til sidst!
February 19th, 2007 at 22:46
Det du siger m-alo, er at musikken kun kan overleve ved hjælp af kopisikring. Det tror jeg simpelthen ikke er rigtigt.
Jeg er overbevist om at musikken sagtens kan overleve uden kopisikring, hvis musikselskaberne skruer lidt ned for grådigheden og sælger et ordentligt produkt til en rimelig pris. Men hvorfor skulle de det når den almindelige holdning er at man bare køber et forringet produkt til overpris, helt ukritisk, med begrundelsen “jeg kan jo ikke undvære det”.
Det er jo ikke livsnødvendig medicin eller mad vi taler om, så vi kan sagtens undvære, og vi kan sagtens tillade os at være kritiske overfor kvaliteten af de produkter vi køber (og her mener jeg ikke kun lydkvaliteten).
February 19th, 2007 at 22:47
Jamen, jeg syntes da også det er dybt beklageligt når det en CD jeg har set frem til at købe har et “Copy Control” mærke på coveret. Men så gælder det bare om at følge sin overbevisning. Jeg kan ikke få mig selv til at give penge til et pladeselskab der mener de skal bestemme hvor og hvordan jeg skal bruge den musik jeg køber.
Nogle gange betaler standhaftigheden sig dog. I en second hand pladebutik i Manchester faldt jeg tilfældigt over en promo af Beastie Boys “To the 5 boroughs” til lige omkring en halvtredser. Og i modsætning til sin danske fætter var den uden Copy Control. Så den røg i indkøbskurven.
Og det ville da være dejligt hvis alle gjorde som jeg, og lod den kopibeskyttede musik blive stående på hylderne. Det kunne forhåbentligt være en øjenåbner for de fire store selskaber der i 2005 sad på 71.7% af den musik der udgives.
Og der er næppe nogen fare for at musikken dør. For der er masser af visionære selskaber med fremragende kunstnere derude som forstår at man ikke får noget ud af behandle sine kunder som potentielle lovbrydere.
February 19th, 2007 at 23:24
@Peter: Nej, det er ikke det jeg siger (det er i hvert fald ikke det jeg mener!).
Jeg siger (mener) at HVIS musikken kun kan fås i en kopisikret udgave, så vil jeg hellere købe den (og fjerne kopisikringen, selv) end at undvære musikken helt og holdent.
Det kan godt være at det fremmer en fjernelse af kopisikringen ved at boykotte de kopibeskyttede cd’er, men hvis det betyder at jeg så ikke kan høre musikken, så vil jeg ikke være med til det. Så må der være andre måder at kæmpe for den sag på.
Det er muligt at musik ikke er livsnødvendigt for dig, men for mig ER det livsvigtigt! Jeg kan ikke leve uden musik! Tager man musikken fra mig kan jeg ligesågodt lægge mig til at dø… F.eks. går jeg til mere end 50-60 koncerter på årsbasis; altså gennemsnitligt mindst en koncert om ugen. Det gør jeg fordi jeg elsker musik! Min cd samling består også af mere end 5.000 albums, så kald mig bare freak! Men tag ikke musikken fra mig!
February 22nd, 2007 at 23:08
Jeg har i praksis fulgt listen i lidt over to år nu og det har været lidt af en befrielse egentlig. Jeg har måske købt to eller tre CD’ere i den tid, resten er købt på primært eMusic, men også via paypal direkte ved kunstneren. Jeg bruger omkring en Cds penge om måneden på musik.
Med tiden tror jeg at jeg har udviklet et ‘øre’ for de store selskabers lyd. Det virker som om lyden er underligt poleret og anonym på de store selskabers udgivelser.
Jeg har for nyligt tilmeldt mg som tracktester på http://www.tracktesting.dk og har testet en håndfuld sange. Gevinsten viste sig at være DRM inficeret downloads fra TDCmusik! Jeg har været ved at sige mange tak, men nej tak til tilbuddet, men har så i dag hentet lidt. Ting jeg har på vinyl og som jeg ikke har hørt længe. Hvad synes du (Thomsen) egentlig om at hente DRM musik der er givet som gave eller gevinst? Bør det egentlig ikke også undgås?
February 28th, 2007 at 23:06
Morten:
Hvis man virkelig tror på at DRM er noget skidt bør man jo egentlig sige nej tak til det - selv som gave eller gevinst. For nogen har jo købt rettigheden til at downloade nummeret, og foræret den til dig. Så godt nok støtter du ikke kopibeskyttelses-svøben økonomisk, men man må gå ud fra at dit download tæller med i TDC Musiks opgørelser over hvor meget DRM’et musik de langer over disken. Og derfor bør det undgås.
Men når det så er sagt er min egen samvittighed da heller ikke 100% ren. Forrige år da Coca-Cola kørte deres “Soundwave” kampagne gik jeg nemlig hen og vandt et download fra TDC Musik, som jeg brugte på at downloade John Williams’ tema fra Indiana Jones filmene, som kæresten var ret vild med på det tidspunkt. Det blev straks transcodet til MP3 og lagt på hendes iPod. Og så røg WMA filen ellers i skraldespanden.
April 1st, 2007 at 22:21
Hej -
siden jeg nu blev anledning til denne diskussion vil jeg lige komme med et par hurtige kommentarer;
>1. Hvis du ikke kan lide DRM så lad være med at købe DRM’et musik.
Hvis du som i ovenstående tilfælde skal bruge en konkret sang hurtigt og bruger mac, så er der faktisk ikke mange alternativer, selv hvis du er god til at finde dem på diverse fildelingstjenester. Og det må siges at være en af iTunes fortjenester, at det er let og hurtigt, og serverne tilpas hurtige til at de kan konkurrere med gratis (i hvert fald gratis og langsomt). Noget man for bare et par år siden mente var umuligt. Så selvom fairplay -iTunes music stores DRM er “€€#”€€ irriterende - når man nu som i mit tilfælde skal bruge den til noget helt legitimt - paste den ind i redigeringsprogram til brug i et radioprogram eller hvad ved jeg (hvor DR til kunstnerne gennem organisationer som KODA), ja så kan man ikke. Andre mere almindelige scenarier som at du vil spille din lovlige musik på en ikke-Apple dims, er heller ikke understøttet. Og det er nedtur, for nu at bruge et ungt ord, at man skal bruge et minut eller to per sang når man nu virkelig SKAL bruge den og derfor gider at sætte sig ind at fjerne DRM´en.
2. Hvis du ikke kan downloade musikken lovligt i et åbent format, så køb CD’en.
Ok, men hvis du er interesseret i ny og eksperimenterende musik eller smalle dokumentarfilm kan du ofte ikke få fat på skiven i DK. De skal bestilles fra udlandet, men ikke USA, pga regionskoder osv osv. Her er der faktisk kun fildeling at ty til hvis man er en nørd. Og det er lidt sørgeligt at det er den slags - som kunstnerne i realiteten ikke tjener noget direkte på - der holder den slags musik levende idag. For fildeling er ikke et problem så meget for de små kunstnere som for de stores pladeselskaber.
3. Hvis du syntes CD’en er for dyr, så vent til den havner på butikernes tilbudshylder.
Jvf. 2
4. Hvis CD-coveret stempler dig som lovbryder allerede inden du har langet penge over disken (kig efter ‘Copy-Control’ logoet) så lad være med at købe CD’en.
Helt enig. Bortset fra at selv bands som ikke selv er interesseret i den slags har pladeselskaber og forlag som tænker anderledes. Også selvom de i princippet ikke ville gå ind for det og rent faktisk havde sat sig ind i de her problemstillinger (som jeg må indrømme at alt for få kunstnere indtil nu har).
5. Hvis punkt 1-4 betyder at du ikke kan lytte til kunstneren, så lad være.
Det er nobelt, men urealistisk, tror jeg. Skal man så holde sig for ørerne hvis den kommer i radioen eller i sountracket på en film? Når man er i byen?
Jeg tror der er en værdifuld pointe i at søge derhen hvor man som kunde får mest udvalg, størst frihed, og bedste værdi for pengene. Hvis Apple ikke åbner mere op for iTunes vil de blive overhalet såsnart pladeselskaberne forstår den nye verden og lukker mere op.
Men indtil da er alle slavebundne til den gamle model. Og ærlig talt så gider jeg ikke cd´er mere. Det er et dårligt format rent kvalitetsmæssigt, de bliver ridsede og skipper, osv. Så hellere vinyl hvis man vil have det taktile med.
April 2nd, 2007 at 10:37
-Henrik
At følge Jans liste er ikke nobelt. Det handler om moral. Man kan så have forskellige opfattelser hvad det er.
Desuden er det meget realistisk.
Dine eksempler er så fundamentalt forkerte, at jeg har svært ved at sætte ord på det.
Hvis jeg ikke vil betale for at høre soundtracket på en film, så kan jeg lade være med at gå i biografen for at se den. Jeg kan dog godt lide at gå i biografen, for jeg ved ret præcist hvad det er jeg køber; nemlig retten til at se en film (og høre lyden) nøjagtig en gang (i biografsalen). Hvis det en dag bliver ulovligt at fortælle andre hvad filmen handler om eller nynne en melodi fra soundtracket i andres nærvær, så finder jeg nok en bedre måde at få tiden til at gå.
April 2nd, 2007 at 12:10
Jeg er grundlæggende lidt skeptisk når det kommer til dogmatik, og jeg vil altså ikke have hængende på mig at jeg er umoralsk hvis jeg f.eks. vælger at købe DRM-befængt musik i professionelle sammenhænge, også selvom jeg synes DRM er irriterende og grunlæggende forkert.
Jeg synes at folk som Richard Stallman gør et vigtigt og visionært stykke arbejde, men hvis jeg skulle være religiøs omkring digitale rettigheder mm ville jeg have meget svært ved at udføre mit arbejde (DR!) eller for den sags skyld føre et normalt liv.
Et godt eksempel er Radioheads “Hail To The Thief”. jeg ved at bandet er moderat om ikke meget skeptiske overfor establishment og copyright-maximisterne, men samtidig har været ude for at få lækket hele albums før de var færdige med dem. og det er personligt noget jeg ville være meget ked af - er igang med en film om copyright, og hvis den slap ud nu, før alle underteksterne var på plads og lyden var ordnet - ja så ville jeg være skeptisk overfor “information wants to be free”-argumentet. Da Radiohead udgav hail to the thief valgte EMI at putte copy-control på i en række lande, men jeg tvivler på om det var noget de personligt havde indflydelse på. Skal jeg så vente med at lytte til den, indtil pladen kommer ud uden DRM? Når nu ovenikøbet DRM´en var så elendig at den ikke virkede på mac og derfor var en helt almindelig CD?
April 2nd, 2007 at 13:21
-Henrik
Jeg kalder dig ikke amoralsk. Du bestemmer helt selv hvor grundlæggende forkert noget skal være før du ikke vil gøre det.
Jeg er også enig med dig i at nogle professioner kræver at man gør ting man ikke har lyst til.
Privat kan man jo godt vente med at høre en plade indtil den kommer i en DRM-fri version. Medmindre man godt kan acceptere DRM.
Skal vi ikke gemme religion til en anden debat? Det synes jeg egentlig ikke behøver være det samme som moral.
Hvad er en maximist?
April 2nd, 2007 at 19:29
Copyright maksimalister (sådan skal det vel staves) er dem der tror at mere og strengere copyright vil være godt for alle. De er en uddøende race, men Jack Valenti (tidligere MPAA chef) og Viacom/CBS -chef Sumner Redstone og vel også Bill Gates mfl. kan regnes til den lejr. Redstone holdt for nylig en tale der hedder “Copyright is Even More Right in the Digital Age”.
mht: “Privat kan man jo godt vente med at høre en plade indtil den kommer i en DRM-fri version. Medmindre man godt kan acceptere DRM”.
Jeg tror den eneste måde man som forbruger kan gøre sig noget håb om at påvirke tingene er ved a: at ytre sig og b: gennem sin købsadfærd at vise hvad man mener om f.eks. DRM.
> Skal vi ikke gemme religion til en anden debat? Det synes jeg egentlig ikke behøver være det samme som moral.
Mjoda, men jeg synes der hænger en småhellig fims over dele af den her diskussion (”hvor er vi gode”, “hvor har vi ret”) - og her mener jeg ikke kun på denne blog, men på en stor del af den side som mener at copyright bør ændres. Og det ægrer mig, fordi man ikke vinder territorium på den måde. Men nuvel, vi gemmer diskussionen.
Se iøvrigt denne nyhed:
EMI låser musik op på nettet
En banebrydende aftale mellem musikselskabet EMI og Apple betyder, at dele af EMI’s musik fra maj måned vil være ulåst, når det downloades på nettet.
http://politiken.dk/it/article276959.ece
Nu vil folk sikkert brokke sig over prisen mm., men jeg synes nu alligevel det er et stort skridt frem. Hvis så en større del af pengene gik til kunstneren, ja så ville de være på vej mod noget mere holdbart.
April 2nd, 2007 at 23:35
Henrik,
Jeg kunne aldrig finde på at holde mig for ørerne hvis en sang fra en DRM’et CD bliver spillet f.eks. i radioen, til en fest, eller som en del af lydsporet til en film. Det er jo ikke bandets fremførelse af musikken jeg har et problem med, men derimod de pladselskaber som ikke har tillid til kunderne og derfor lægger forhindringer i vejen for fair brug hvis jeg vil erhverve mig et eksemplar af musikken.
Med EMI+Apple annonceringen tidligere på dagen er antallet af snævertsynede pladeselskaber heldigvis gået ned med et enkelt. Det er ikke meget, men det er så afgjort en positiv udvikling.