Frihandel, nej tak!

Forleden ville jeg købe 4. sæson af Scrubs på DVD. Da ikke alle i her i huset er lige stærke til engelsk, var det et krav at der var danske undertekster på udgivelsen. Og det havde ingen af de Region 2 udgaver jeg kunne finde. I hvert fald var der ingen af dem der kunne fortælle mig andet end at jeg var sikret engelske undertekster.

Og så checkede jeg CD WOW. Her fandt jeg (i modsætning til butikkerne på denne side af den europæiske Infosoc handelsmur) en detaljeret beskrivelse af den australske (Region 4) udgave, inkl. en indikation af danske tekster. Prisen inkl. porto var tilmed ca. det samme som hvis jeg havde fundet DVD’en under hjemlige himmelstrøg, så den røg i indkøbskurven, og ankom med posten et par dage senere til stor fornøjelse for husstanden.

Men nu siger IFPI at det må man ikke.

One Response to “Frihandel, nej tak!”

  1. Bent Pedersen Says:

    Bare rolig, Jan. Du vil altid kunne få din Scrubs. De regler som IFPI henviser til gælder ikke for dig, med mindre du har købt Scrubs med videresalg for øje. Dem der (måske) bryder reglerne er CD WOW, men der er jo andre butikker end lige den ene.

    Noget helt andet er, at så længe CD WOW ikke er blevet lukket af en domstol, er det lovligt at købe hos dem. I øvrigt er CD WOW en udmærket butik!

    Se her: http://www.kum.dk/sw5071.asp