Det Elektriske Barometer podcaster (alligevel ikke)
Danmarks Radio har tidligere luftet ideen om at kunne podcaste programmer der indeholder musik, og efterhånden er der kommet aftaler i stand med både KODA (som repræsenterer sangskriverne) og IFPI (som repræsenterer de udøvende musikere) som har gjort det muligt at kunne podcaste programmer uden at skulle frem med saksen og klippe f.eks. intro-jingler og underlægningsmusik ud af udsendelserne.
Forleden tog statsradiofonien det næste store skridt, og annoncerede podcast udgaven af det musikdrevne P3 program, “Det Elektriske Barometer“.
Barometeret er en lytterbestemt og uafhængig hitliste for alternativ musik. Programmet har eksisteret på FM-båndet i mere end 20 år, og nu var det altså blevet tid til at udvide lytterummet til MP3 afspillerne rundt omkring i folks lommer.
Der blev sendt pressemeddelser ud, og både mainstream medier som Gaffa og blogs som Indie Laundry glædede sig over tiltaget. Første podcastede udsendelse kunne downloades fra DR.dk mandag den 14. maj.
Det skulle dog vise sig at være en kort fornøjelse, for allerede dagen efter er podcast-feedet væk, og kigger man forbi Barometrets hjemmeside finder man følgende meddelelse:
“Desværre har vi pga. rettigheder, været nødsaget til at fjerne vores fine nye Podcast med seneste Barometer udsendelse!”
Hvad “rettighedsproblemer” så dækker over bliver forhåbentligt afsløret senere. Havde man alligevel ikke fået lov til at spille “Earth Intruders” fra Björks nye album? Eller er podcasten sparet væk i et forsøg på at komme gælden lidt hurtigere til livs?
May 31st, 2007 at 12:36
Kære Jan
Der var al mulig god grund til at glæde sig over podcasting af Barometeret. Ligeså ærgerligt var det at skulle fjerne muligheden igen. Jeg ksal give dig en forklaring, som ikke har det ringeste at gøre med de gætterier du fremlægger.
Lidt baggrund: DR har som udgangspunkt ret til at podcaste programmer der indeholder op til 49% musik. Det giver rettighedsaftaler os ret til. Det er en formidabel og visionær aftale, de rgiver os mulighed for at podcaste programmer med underlægningsmusik osv. I tilfældet med Barometer var der tale om en fejl ffra vores side. Programmet indeholder mere end 49% musik og dermed i strid med aftalen. Så – enten skulle vi lave programmet helt om – eller også skulle vi pille degt af podcasten. Vi valgte naturligvis det sidste. Vi finder på noget andet, der kan imødekomme vores brugere med interesse for ny musik – og som ikke er ødelæggende for musikmarkedet.
Venligst Henrik Heide
Redaktør dr.dk
May 31st, 2007 at 21:06
Kære Henrik,
Mange tak for din kommentar. Jeg tillod mig at antage DR havde fået en anden aftale i hus for Barometeret, da jeg i forvejen var bekendt med begrænsningen på de 49% musikalsk indhold i jeres podcasts. Faktisk var det dig selv der gjorde mig opmærksom på den – da Karin Høgh interviewede dig til Podjournalen #2 tilbage i august 2006.
Under alle omstændigheder ser jeg frem til hvad i end finder på af musikformidling via podcast.
June 1st, 2007 at 8:27
[...] med musik-podcasting, først med Liga og senest med Det Elektriske Barometer – sidstnævnte fik dog trukket stikket efter en enkelt udsendelse, da DRs aftale med KODA kun tillader podcasting af programmer der [...]