[ indsæt smart navn her ] Jan Lund Thomsen skrev om DRM, musik, podcasting, og hvad han ellers syntes der var værd at omtale.

6Jun/07Off

De korte nyheder: Musik, i Finland må de omgå CSS, og t-shirts

Filed under: DRM, Fair use Comments Off
5Jun/07Off

iTunes Plus: Mere minus end plus?

Hvis du går og tror at Apples DRM-frie iTunes Plus download-service betyder at de store drenge endelig er holdt op med at betragte kunderne som portentielle forbrydere, så glæder du dig måske for tidligt.

Ars Technica og The Unofficial Apple Weblog har nemlig fundet ud af at musik filer hentet via iTunes Plus indeholder dit navn og din e-mail adresse. Det har de DRM'ede numre du hidtil har kunnet købe egentligt også - men eftersom iTunes Plus downloads skal forestille at være uden begrænsninger har det vakt harme at filerne kan spores tilbage til kunderne.

Nu tænker du måske "Og hvad så? De oplysninger står i mine downloads fordi det er *mine* downloads. Jeg har ikke tænkt mig at dele filerne med andre."

Men hvad så hvis du mister filerne? Måske bliver din laptop stjålet mens du går ned af strøget, måske snupper en af dine venner en kopi af Nordstrøms "Dagdrømmer" ned på sit USB-drev mens du ikke ser det, og uploader pladen til et fildelingsnetværk når han kommer hjem. Hvem får så balladen?

Men der kan også opstå langt mindre dramatiske situationer. Måske vil du give din fætter David Bowies "Scary Monsters" i fødselsdagsgave? Eller måske var den der Grand Avenue plade alligevel ikke noget for dig, og du beslutter dig for at forære den til din søster?

Guess what? Det må du ikke.

"(ii) De er, inden for lovgivningens rammer, berettiget til at anvende Produktet alene til personligt, ikke-erhvervsmæssigt formål, men ikke til videresalg, overførsel, overdragelse eller underlicensiering."

Stil dig selv dette spørgsmål: Hvis den lokale pladebutik noterer dit dit navn og adresse bag på de CD'ere du køber med usynligt blæk, og i øvrigt forlanger at du skriver under på at du vil låse dem inde i et pengeskab, og under ingen omstændigheder forære dem væk - vil du så stadig handle der?

21Apr/07Off

Venstre vil afskaffe DRM

Inspireret af det svenske Piratparti foreslog Venstres Ungdom i Norge for nyligt at en temmelig radikal ændring af partiets kulturpolitik: ikke alene skal DRM forbydes ved lov - men fildeling skal også legaliseres. Den holdning bredte sig til resten af partiet, og forslaget blev vedtaget på partiets nyligt overståede kongres.

På partiets hjemmeside kan læse at:

"Venstre mener at enhver forbruger som har købt brugsretten til et værk må have teknologi-neutrale muligheder for at bruge dette værk som denne vil. Dette betyder at producenten ikke skal være i stand til kontrollere hvordan borgeren afspiller den musik borgeren har har købt. Venstre vil derfor forbyde såkaldt DRM (Digital Rights Management), da der er tale om en teknisk hindring der har til formål at begrænse forbrugerens lovlige ret til frit at kopiere og anvende information og kultur. I tilfælde hvor produkter som indeholder DRM-teknologi ikke er dækket af Norsk lov, skal disse være tydeligt mærkede."

Men måske bliver det slet ikke nødvendigt at flytte nordpå, for nu er det hjemlige Venstre på banen med et lignende forslag. IT-politisk ordfører Michael Aastrup Jensen påpeger nu også det tåbelige i at man f.eks. ikke kan flytte musikken frit mellem hjemmets forskellige musikafspillere, og erklærer sig i et interview med Computerworld klar til at tage kampen op med DRM da han ikke tror på at kopibeskyttelsen gør den mindste forskel i kampen mod piratkopiering.

Michael Aastrup Jensen var også gæst i P1 programmet "Harddisken" torsdag den 19. april. Her får han en god del mere taletid, som han bl.a. bruger på at påstå at hvis DRM bliver fjernet vil det ikke rokke det mindste ved mængden af piratkopiering - folk ikke alene købe mere musik, men flere forbrugere også vil træde indenfor i den digitale pladebutik.Gode intentioner, men der er lige en lille forhindring kaldet "EU". Norge er nemlig ikke medlem af EU, og ligger derfor ikke under for INFOSOC direktivet, som bl.a. forbyder distribution af programmel som omgår kopibeskyttelse.

Men det lader ikke til at stoppe Michael Aastrup Jensen. I interviewet i Harddisken fortæller han at det er vigtigt at få debatten skudt i gang, og så må man se på om det i praksis, bl.a. i forhold til EU-lovgivning, er noget der kan lade sig gøre.

Så måske bliver det alligevel nødvendigt at pakke kufferten...

Filed under: DRM, Fair use Comments Off
2Apr/07Off

EMI og Apple skruer op for lydkvaliteten … og dropper DRM

Hidtil har den lave lyd-kvalitet og underholdningsbranchens slet skjulte "vi bestemmer hvordan du må bruge den musik du har købt af os" mistillidsvotum til os forbrugere været to meget stærke argumenter imod DRM 'beskyttet' musik.

Men tidligere på dagen faldt de argumenter fra hinanden, ihvertfald hvis man er til The Good, The Bad and The Queen, David Bowie, Pink Floyd, KT Tunstall eller nogle af de utallige andre kunstnere der er i stald hos EMI.

Selskabet startede ellers ud i den helt anden grøft, og indførte kopi-beskyttelse på sine europæiske CD udgivelser, til bl.a. undertegnedes store irritation. Igennem det sidste stykke tid har EMI dog rettet op på fortidens synder og har ligefrem eksperimenteret med at sælge DRM-frie udgaver af udvalgte numre, og det er åbenbart gået så godt at man i dag tog de så det helt store skridt - hele kataloget bliver tilgængeligt uden DRM, som det EMI selv kalder "premium downloads". Prisen bliver godt nok 20% højere per nummer ifølge pressemeddelelsen, men til gengæld bliver lydkvaliteten væsentligt bedre. Foretrækker man at købe hele album bliver prisen dog det samme som tidligere.

Apples iTunes online butik bliver EMIs første store DRM-frie butiksvindue mod verden i maj 2007, med 256 kbps DRM-fri AAC udgaver af musikken. Jeg tror jeg kigger forbi på åbningsdagen og lægger et eksemplar af Paradise Lost's cover af et gammelt Bronski Beat hit i indkøbskurven.

Filed under: DRM, Fair use, Musik 1 Comment
4Jan/07Off

AACS krypteringen er brudt

Først prøvede man at forhindre DVD købere i at gøre hvad de ville med indholdet af de blanke skiver. Det varede dog ikke længe - for i 1999 brød en norsk teenager krypteringen så han kunne afspille sine lovligt indkøbte film under Linux.

Da de nye HD-DVD og Blu-ray formater blev udarbejdet blev der opfundet et nyt og 'ubrydeligt' AACS krypterings-system. Det forblev dog ikke ubrydeligt særligt længe.

Check selv demonstrations-videoen på YouTube.

Filed under: DRM, Fair use Comments Off
16Dec/06Off

Er DRM (endeligt) på vej ud?

Computerworld siger at DRM dræber musiksalget.

Bill Gates siger at kopibeskyttelse på digitale downloads volder lovlydige forbrugere for meget besvær, og at det er nemmere at købe en CD og overføre musikken til sin computer/musikafspiller.

Nicholas Carr forudser at det ikke vil resultere i uhæmmet ulovlig kopiering at droppe DRM - der kopieres nemlig allerede uhæmmet på trods af DRM.

Og eMusic.com? Ja, de har lige rundet 100 millioner solgte numre - alle i det platformsuafhængige format MP3, og alle uden DRM.

Filed under: DRM, Fair use, Musik Comments Off