Archive for the 'Fon' Category

Tele2 vil ikke lege net-politi … ret meget.

Thursday, January 4th, 2007

Internetudbyderene er efterhånden ved at opdage de over 3000 (pr. 14. december 2006) trådløse Fon-routere der står rundt omkring i de danske hjem. Og de er ikke lige glade for konceptet, der lader brugerne dele hinandens internetforbindelse eller ligefrem gør det muligt at oprette sit eget betalings-hotspot. Hvis du nærlæser det der stod med småt da du fik din internet-forbindelse finder du nemlig en klausul der pålægger dig ikke at dele din forbindelse med nogen.

Computerworld har spurgt TDC, Cybercity, Telia og Tele2 om deres holdning er til Fon. Som man kunne forvente læner udbyderne sig op af ikke-noget-med-at-dele klausulen, og påberåber sig retten til at lukke din internet-forbindelse hvis de finder det problematisk at du deler med andre. En enkelt udbyder ser dog ikke Fon som noget problem:

Hos Tele2 har administrerende direktør Thomas Nistrup en noget anden holdning til Fon og deling af internetforbindelser.

- Det har vi ikke tænkt os at gribe ind over for. Folk betaler for deres abonnement, og så må det jo være deres sag, hvad de bruger forbindelsen til. Det vil vi helst ikke blande os i, så vi har ikke tænkt os at lege politimænd, og der bliver ikke noget dyneløfteri herfra, siger han.

Det lyder jo alt sammen meget godt. Hvis det ikke var fordi Tele2 allerede leger politimænd ved at blokere sine kunders adgang AllOfMP3s blog på blogs.allofmp3.com - i modsætning til AllOfMP3 musikbutikken, er der nemlig ikke noget ulovligt .

Det var Københavns Byrets nemlig ligeglad med da dansede efter IFPIs pibe tilbage i oktober 2006, og pålagde Tele2 at udøve censur mod hele sitet.