Frihandel, nej tak!
Thursday, March 1st, 2007Forleden ville jeg købe 4. sæson af Scrubs på DVD. Da ikke alle i her i huset er lige stærke til engelsk, var det et krav at der var danske undertekster på udgivelsen. Og det havde ingen af de Region 2 udgaver jeg kunne finde. I hvert fald var der ingen af dem der kunne fortælle mig andet end at jeg var sikret engelske undertekster.
Og så checkede jeg CD WOW. Her fandt jeg (i modsætning til butikkerne på denne side af den europæiske Infosoc handelsmur) en detaljeret beskrivelse af den australske (Region 4) udgave, inkl. en indikation af danske tekster. Prisen inkl. porto var tilmed ca. det samme som hvis jeg havde fundet DVD’en under hjemlige himmelstrøg, så den røg i indkøbskurven, og ankom med posten et par dage senere til stor fornøjelse for husstanden.