Archive for the 'iTunes' Category

iTunes Plus: Mere minus end plus?

Tuesday, June 5th, 2007

Hvis du går og tror at Apples DRM-frie iTunes Plus download-service betyder at de store drenge endelig er holdt op med at betragte kunderne som portentielle forbrydere, så glæder du dig måske for tidligt.

Ars Technica og The Unofficial Apple Weblog har nemlig fundet ud af at musik filer hentet via iTunes Plus indeholder dit navn og din e-mail adresse. Det har de DRM’ede numre du hidtil har kunnet købe egentligt også - men eftersom iTunes Plus downloads skal forestille at være uden begrænsninger har det vakt harme at filerne kan spores tilbage til kunderne.

Nu tænker du måske “Og hvad så? De oplysninger står i mine downloads fordi det er *mine* downloads. Jeg har ikke tænkt mig at dele filerne med andre.”

Men hvad så hvis du mister filerne? Måske bliver din laptop stjålet mens du går ned af strøget, måske snupper en af dine venner en kopi af Nordstrøms “Dagdrømmer” ned på sit USB-drev mens du ikke ser det, og uploader pladen til et fildelingsnetværk når han kommer hjem. Hvem får så balladen?

Men der kan også opstå langt mindre dramatiske situationer. Måske vil du give din fætter David Bowies “Scary Monsters” i fødselsdagsgave? Eller måske var den der Grand Avenue plade alligevel ikke noget for dig, og du beslutter dig for at forære den til din søster?

Guess what? Det må du ikke.

“(ii) De er, inden for lovgivningens rammer, berettiget til at anvende Produktet alene til personligt, ikke-erhvervsmæssigt formål, men ikke til videresalg, overførsel, overdragelse eller underlicensiering.”

Stil dig selv dette spørgsmål: Hvis den lokale pladebutik noterer dit dit navn og adresse bag på de CD’ere du køber med usynligt blæk, og i øvrigt forlanger at du skriver under på at du vil låse dem inde i et pengeskab, og under ingen omstændigheder forære dem væk - vil du så stadig handle der?

iTunes Plus - musikdownloads uden DRM

Tuesday, June 5th, 2007

Tilbage i april måned annoncerede Apple og EMI at EMI’s katalog af musik ville blive tilgængeligt i DRM-frie udgaver via iTunes butikken. Og nu er “iTunes Plus” så på banen.

Musikken leveres i 256 Kbps AAC (dobbelt op i forhold til butikkens øvrige udvalg) og har ingen begrænsning i antallet af enheder musikken kan lyttes på, eller hvor mange gange musikken kan brændes til CD:

(iii) De er til enhver tid berettiget til at anvende Produkter på op til fem udstyrsenheder autoriseret af iTunes.

(iv) De vil kunne lagre Produkter fra op til fem forskellige Konti på samme tid på visse udstyrsenheder, såsom iPod.

(v) De er berettiget til at brænde en audio-playliste op til syv gange.

[...]

(xii) iTunes Plus Produkter indeholder ikke nogen sikkerhedsteknologi, som begrænser Deres brug af sådanne Produkter, og Brugsreglerne (iii) - (vi) finder ikke anvendelse for iTunes Plus Produkter. De må kopiere, gemme eller brænde iTunes Plus Produkter som med rette er nødvendige til personlig, ikke-erhvervsmæssig brug.

Til gengæld koster et iTunes Plus nummer så 10 kroner, imod 8 kroner for de DRM-befængte 128 kbps numre der stadig langes over disken. Køber man et helt album er prisen dog den samme.

Indtil videre er det kun EMI’s katalog der er tilgængeligt som “Plus” downloads, men muligheden er også åben for andre pladeselskaber.

Personligt ser jeg frem til at CDBaby, Black & Tan, Alligator Records, og andre labels, som foretrækker at levere musikken uden DRM, springer med på vognen.

Og gør de ikke det er der jo altid MagnaTune, eMusic eller Audio Lunchbox