[ indsæt smart navn her ]

Thi bestemmes:

Det forbydes rekvisitus, Tele2 A/S, at medvirke til andres tilgængeliggørelse og eksemplarfremstilling via hjemmesiden www.allofmp3.com, af lydoptagelser, hvortil rekvirentens medlemmer har de ophavsretlige enerettigheder.

Rekvisitus pålægges endvidere at foretage de nødvendige skridt, der er egnede til at forhindre adgangen for rekvisiti kunder til Internet-hjemmesiden, allofmp3.com, og dertil hørende undersider og subdomæner.

Sådan lød da Københavns Byret i går stadfæstede IFPI’s ønske om et fogedforbud mod russiske AllOfMP3.com, og dermed gav grønt lys for at der kan lægges en jernring rundt om Danmark. Nogle kalder det censur og forlanger at HT, i en sympatiauktion, standser al busdrift mod Vesterport - en bydel hvor man uden større besvær kan komme i besiddelse af illegalle rusmidler. Andre finder kendelsen helt i orden, og sammenligner den med at udstyre biler med elektronisk fartspærre. Personligt finder jeg det rystende at internetudbydere nu kan drages til ansvar for den trafik de transmitterer - TeleDanmark er jo heller ikke ansvarlig for hvad du taler om i telefonen, vel?

Der er ingen tvivl om at AllOfMP3 skal lukkes - hvis tjenesten er ulovlig. Men så skal man få lukket sitet - ikke de danske internetudbyderes forbindelse til det. Kulturministeriet har tidligere underkendt IFPI og AntiPiratGruppens påstande om at tjenesten er ulovlig, men nu har byretten så sagt noget andet. Så efter at have etableret præcedens ved at have vundet over en af klassens små drenge, er det bare et spørgsmål om tid før IFPI vil drage rundt til landets andre internetudbydere og slå dem oven i hovedet med kendelsen indtil de makker ret.

I stedet burde IFPI & Co. rejse en tur til Rusland og gribe fat i nældens rod. Men det er åbenbart for besværligt for dem.

Ifølge australsk lovgivning må man ikke lave flere kopier af sin musik. Og det er et problem, for hvad sker der når man vil rippe en CD ned på ens iPod? Først laver iTunes en kopi på computerens harddisk. Når man så forbinder sin iPod med computeren, og overfører musikken - ja, så bliver der lavet endnu en kopi.

Og det er altså forbudt.

Heldigvis er der nogen der forsøger at gøre noget ved det.

Den 14. oktober havde DR’s aldeles udmærkede teknologi-magasin Harddisken et ca. 20 minutters langt indslag om den musikalske genre ‘Nerdcore Hip-Hop’, der som navnet antyder blander hip-hoppens beats og vi-er-bedre-end-de-andre tekst-univers med rap om f.eks. Star Wars, processor-hastigheder og operativsystemer. Som gammel hip-hop fan med en passion for lige så gammelt computerudstyr har jeg været fan af genren siden jeg opdagede den for ca. halvandet års tid siden. Og derfor var min glæde ekstra stor da Harddisken kastede sig over emnet i lørdags.

De nerdcore numre jeg har hørt har mest handlet om at være bedre til at programmere end de andre, men genren byder også på andet end letbenede pralhalse. F.eks. har gruppen Futuristic Sex Robotz markeret sig med nummeret “Fuck the MPAA (Fuck the RIAA)” hvor Recording Industry Association of America og deres tåbelige trang til at inficere CD’ere og digitale downloads med Digital Rights Management får følgende kommentar med på vejen:

“Stop putting DRM / on audio CDs / That don’t make it any harder / to steal your MP3s”

Nu skal teksten ikke tolkes som en opfordring til at stjæle musik, men at DRM ihvertfald ikke gør noget for at bremse den ulovlige kopiering. Download Harddisken lige her, spol 49 minutter frem, lyt, og hvis musikken er noget for dig, så kig så forbi indslagets side på DR.dk for links til de kunstnere der bliver nævnt i indslaget. Med meget få undtagelser kan musikken nemlig downloades kvit og frit - og aldeles lovligt.

Jeg har tidligere agiteret for at prisen på musikdownloads i højere grad bør afspejle forskellen i lydkvalitet mellem et musikdownload, og den lyd der ligger på en CD. De fleste online tjenester tager i dag et sted mellem 8 og 10 kr per nummer, og til den pris forventer undertegnede altså mere end iTunes’ 128 kbps AAC eller andres 128-192 kbps WMA encoding.

Bilka kører i disse dage noget af en prisbasker kampagne idet musikken i deres online butik kan erhverves for den nette sum af 2.95 kr pr nummer, eller 29.95 for et helt album. Til den pris har jeg væsentligt lettere ved at tolerere den ringere lydkvalitet (og DRM’en, og at man skal bruge Windows for at afspille/brænde) - for til lige under 3 kroner pr nummer vil man kunne bruge de musikdownloads til at finde ud af om der er tale om et album der er værd at eje på CD i fuld kvalitet.

Det er naturligvis et marketings-stunt som skal gøre kunderne så glade for Bilkas Musikbutik at de forhåbentligt bliver hængende når prisen kommer tilbage på det normale niveau mandag den 9. oktober.

Tilbage står så spørgsmålet om lavere priser giver et større salg. Og det må man sige det har gjort - Bilkas online musiksalg er, ifølge Comon.dk, ti-doblet i kampagne perioden.

Tak for din konstruktive kritik af et af mine tidligere indlæg her på sitet. Det glæder mig at min lille net-baserede sæbekasse kan tiltrække tilhørere som dig.

Hvis jeg stadig har din opmærksomhed vil jeg gerne knytte et par kommentarer til en af de ting du skriver - nemlig at jeg “næppe er den helt store fan af pladebranchen”. Det er jeg så ikke helt enig med dig i, hvilket min bugnende CD samling da forhåbentlig også peger i retning af. Men når det så er sagt, så har jeg også været en større fan end jeg er lige nu.

Mit problem med store dele af branchen, er at DRM’ens indtog er meget mere end en teknisk foranstaltning til forhindring af ulovlig kopiering af CD’ere. Introduktionen af DRM signalerer nemlig også et holdningsskift til forbrugerne. Som lignelsen om Grisen og Kassen på smukkeste vis illustrerer, har man ikke længere tillid til sine kunder.

Som forbruger vælger jeg derfor at lade min holdning til DRM’et musik komme til udtryk ved en boycott af disse varer, hvad enten vi taler i form af lovlige downloads eller fysiske CD’ere. Især sidstnævnte har givetvis kostet mig mange gode lytteoplevelser - for finder jeg en CD mærket med “CopyControl” logoet, ryger den tilbage på hylden. Uanset hvor meget jeg holder af kunstneren.

Heldigvis er der masser af kunstnere, pladeselskaber, distributører og online tjenester som forstår at tillidsforholdet til forbrugeren er en mulighed, og ikke en trussel. Det er i den sammenhæng tankevækkende at at verdens næststørste onlinetjeneste - eMusic.com - har vokset sig til stor og stærk på trods af at man leverer musikken i godt gammeldags ubeskyttet MP3 format.

På den anden side - hvis historien har lært os noget er det at under meteorstormens rasen vil det være de forandrings-parate organismer der overlever, mens de dinosaurer der ufortrødent trasker videre i samme retning vil dø ud i det lange løb.

For et par dage siden blev det offentliggjort at YouTube nu lovligt kan vise Warners musikvideoer (i modsætning til Universal Music der har sendt en hær af advokater efter YouTube). Nu er Warner så på banen igen - denne gang med en udmelding om at selskabets musik vil være tilgængeligt via det lovlige fildelings-netværk Qtrax. Qtrax afregner nemlig med pladeselskabet via annonce-indtægter, så alle er glade.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det også. For kigger man tjenesten nærmere efter i sømmene kan man nemlig se at tjenesten benytter sig af firmaets lukkede og DRM-inficerede lydformat - så musikken kan kun lyttes via Qtrax’ egen afspilnings-program. Som i øvrigt kun fås til Windows.

Men lidt respekt skal Warner alligevel have for i det mindste at prøve at følge med revolutionen, istedet for at holde stand og håbe på at diget kan holde.

Microsofts nye kommer-snart medieafspiller ‘Zune’ kan noget smart. Noget endog rigtigt smart. Via en trådløs forbindelse kan man nemlig sende musik man har købt til en anden Zune-ejer. Efter 3 afspilninger/3 dage kan nummeret så ikke afspilles mere med mindre modtageren går ind på Zune-portalen og køber en licens til nummeret. På den måde bliver brugerne en del af marketingsapparatet, og funktionen har da også potentiale til at blive enddog rigtig populær hos ‘har-du-hørt-den-sidste-nye?’ teenager-segmentet.

Cesar Menendez er ansat i Microsoft’s Zune afdeling. Tidligere på ugen blev han (og dermed hans arbejdsgiver) svært upopulær på at han udtalte at den trådløse Zune-til-Zune fildeling lægger DRM på alle overførte filer - altså ikke bare dem man købt hos en af de mange online musikbutikker. Nu kan musik jo sagtens være både gratis og lovlig (i skrivende stund kan du f.eks. hente over 1700 numre lige her), så det var ikke noget der faldt i offentlighedens smag. Endvidere er det også i direkte strid med licensbetingelserne hvis musik udgivet under Creative Commons bliver pakket ind i DRM.

Et par dage senere var Cesar dog på banen igen med en rettelse hvor han gør det klart at Zune-til-Zune overførte filer ikke pakkes ind i DRM, men at de ‘3 afspilninger/3 dage’ regelen dog stadig gælder alt trådløst overført indhold.

Prøv at forestille dig nedenstående scenarie:

• Jeg har en Zune
• Du har en Zune
• Du overfører et gratis Creative Commons licenseret nummer til mig.
• 3 dage senere har jeg en fil på min Zune jeg ikke kan afspille.

Tilbage til tegnebordet, Microsoft. Det der holder ikke.

Tirsdag aften lancerede Apple den nye udgave af deres podcast-klient/musik-bibliotek/online-butik: iTunes 7.

En af de nye lækre features er CoverFlow funktionen der giver en mulighed for at bladre i musikken i ens iTunes bibliotek ganske som når man bladrer en stak CD’ere igennem, hvadenten det er derhjemme, hos vennerne, eller i den lokale pladebutik.

Men hvad så hvis man ikke har købt sin musik i iTunes butikken men bare rippet sin CD samling? Så har man jo ikke alle de dejlige pladecovers i sit iTunes bibliotek. Ikke noget problem - for med en gratis brugerprofil på iTMS scanner iTunes programmet hele ens lokale musikbibiotek igennem og henter cover-grafik til hele samlingen.

Smart? Også i dén grad.

Var jeg split sekunder fra at opgradere til iTunes 7? Også i dén grad.

Men så var det jeg kom i tanke om noget: Når jeg har logget på iTMS har det enten været med iTunes 4.9 eller SharpMusique. SharpMusique (som jeg tidligere har omtalt her) er en alternativ front-end til Apples musikbutik som udmærker sig på to væsentlige punkter:

• SharpMusique virker også på Linux.
• SharpMusique ‘glemmer’ at lægge DRM på den musik man køber i iTMS.

Programmet fungerer fordi det lykkedes nordmanden Jon Lech Johansen at reverse-engineere den kommunikations-protokol som iTunes version 4 og 5 brugte til at ’snakke’ med iTMS. Med Version 6 af iTunes programmet blev den praksis dog umuliggjort - for har man én gang været logget på butikken med en iTunes 6.0 låser butikken ens profil fast til disse nyere udgaver af programmet. Og fordi SharpMusique som sagt bruger version 4 og 5 af kommunikationsprotokollen kommer man ikke ind i butikken den vej mere.

Og dermed er det altså slut med at købe DRM-fri musik.

Så tænk dig om en ekstra gang, hvis du aldrig har logget på iTMS med iTunes V6.0 eller nyere. Har du på den anden side det, er der derimod intet at tabe.

Opdatering: Nogle gange er løsningen så simpel så man ikke selv kan komme på den. Min gamle kollega Jesper Christensen spurgte mig hvorfor jeg ikke bare opretter endnu en konto, som så kun bruges til overførsel af album covers. I min naivitet havde jeg overbevist mig selv om at man ikke kunne have mere end én iTMS konto tilknyttet sit kreditkort. Der tog jeg fejl.

Af en eller anden grund fik jeg aldrig omtalt FairUse4WM da programmet kom på banen sidst i August. Og det må jeg hellere se at få rettet op på, for nu har sagen taget endnu en interessant drejning.

FairUse4WM er et fikst lille Windows-program der fjerner kopi-beskyttelsen fra WMDRM10 og WMDRM11 filer. Og det er jo ganske fikst, for så kan man f.eks. købe musik hos TDC, Payload, Prefueled, Napster og hvad de ellers hedder og konvertere det til MP3 format så man kan tage musikken med på sin iPod.

Normalt udsender Microsoft de nyeste Windows-sikkerhedsopdateringer den anden tirsdag i hver måned, men denne gang var der større ting end windows-brugernes sikkerhed på spil - nemlig pladeselskabernes penge. Så et par dage efter udkom der en opdatering som lukker hullet.

Dvs. opdateringen lukkede hullet…

For så startede katten-efter-musen legen for alvor. Nu er der en ny version af FairUse4WM på banen, og ikke alene giver den friheden til selv at at bestemme over den musik man har købt og betalt tilbage til forbrugerne - FairUse4WM V1.2, som den nye udgave hedder, kan nemlig også fjerne kopibeskyttelsen fra WMDRM 9-beskyttede filer. Og sådan nogle bruges stadig i vidt omfang - ikke kun af online butikker men også af udlånstjenester som f.eks. Bibliotekernes Netmusik.

Og nu vi er ved det med kvaliteten af downloadet musik - I forbindelse med den lækkede udgave af Red Hot Chili Peppers dobbelt-album ‘Stadium Arcadium’ tidligere på året var bandet på banen og begræd at fans downloadede piratkopier i inferiør kvalitet, istedet for at købe CDen.

Sjovt nok havde Chilipebrene ingen problemer med at andre af deres fans betaler for at downloade lovlige kopier af musikken i inferiør kvalitet fra diverse online butikker.

Men sådan er der jo så meget…